Odense den 6. feb. .2025
Kære forældre og elever
Snak på gangen, på trappen og i alle kroge – med andre ord har der været elever overalt i den forgangne uge. De har arbejdet sammen, på tværs og i grupper med deres projekter.
På Balletskolen er projektarbejdsformen et pædagogisk fokusområde. Som tidligere skrevet har denne uge budt 0. – 7. klasse at arbejde projektorienteret. Hvorfor skal de det?
Fordi projektarbejde bringer elever i situationer, hvor deres evner for selvstændig og kreativ tænkning opøves samtidig med, at de arbejder med faglige stofområder og arbejdsmetoder – altså flytte viden fra et “domæne” til et andet.
Projektarbejde og emnearbejde er to udtryk, der ofte anvendes i flæng, men der er forskel på projektarbejde og emnearbejde.
Ved emnearbejder beskæftiger eleverne sig med faglige eller tværfaglige emner, men arbejder ikke nødvendigvis projektorienteret.
Projektarbejde kan gennemføres indenfor et fag eller på tværs af fag. Hver elev eller arbejdsgruppe arbejder med hver sin del af et overemne. Hovedlinjen i arbejdet er kort fortalt:
Der fastsættes et overemne for hver klasse og der arbejdes med følgende:
- Der formuleres flere arbejdsspørgsmål og heraf en problemformulering. Det gør eleverne selv eventuelt med støtte fra læreren.
- Eleverne planlægger, sammen med læreren, hvordan de vil løse opgaverne, og hvordan resultatet skal fremlægges.
- Arbejdet igangsættes med materialer på skolen og relevante studier uden for skolen. Planerne justeres om nødvendigt. Det er en fordel, at eleverne fører dagbog/logbog.
- Resultatet af projektet fremlægges for kammerater og lærere. Eventuelt for forældre og andre.
- Forløbet afsluttes med en evaluering af resultatet og processen.
Projektarbejde kan foregå i den daglige undervisning inden for et enkelt fag eller flere fag samtidig.
På 9. klassetrin udfører eleverne enkeltvis eller gruppevis en obligatorisk projektopgave som en del af undervisningen.
Det er vigtigt, at vores elever bliver stærke researchere, stillingtagere og formidlere. Vi oplever, at disse kompetencer styrkes gennem projektarbejdet, og vi ser hvert år ved afgangsprøverne, at vores elever gør god brug af deres lærdom.
Alle klasser har idag haft fremlæggelser. Mere info. på klassens egen VIGGO side.
Klods Hans på Odense Teater
Finurligt og fornøjeligt teatereventyr i Odense, således er omtalen af Odense Teaters opsætning af “Klods Hans” hvor 8 elever fra Balletskolens indskoling deltager.
Hvis I har tid og mulighed i den kommende tid – så gå i Odense Teater og se forestillingen
Køb billetter her https://www.odenseteater.dk/forestillinger/klodshans/
Læs hele anmeldelsen her
Finurligt og fornøjeligt teatereventyr i Odense
https://www.xq28.dk/Anmeldelser/Teater/14635/FinurligtogfornoejeligtteatereventyriOdense
SCENE | Klodshans
http://www.kulturkongen.dk/vis_scene.asp?code=d56ce8011c5d451b8dca13cbf35873fb
Fastelavnsfest alle elever i 0. – 4. kl. fredag den 28. feb. kl 12.00 – 14.00
Alle skolens elever fra 0. – 4. kl. er inviteret til fastelavnsfest på skolen fredag den 28. feb. kl. 12.00 – 14.00. Invitation kommer på VIGGO.
AMOK NEWS
BREAKING – Carol underviser i jazz i AMOK fritid!
Tjek også tilbud om sommercamp.
Sæsonen er spækket med nyheder, masser af tåspidstilbud og gode kendinge.
Mere info her: https://amok-fritid.dk/
Forældremøde onsdag den 26. feb. kl. 17.00 – ca. 19.00 for alle forældre uden børn
Vi glæder os til at se jer alle. Invitation er på vej.
Store Balletskoledag 30. marts udvalgte fra 3. – 8. klasse udvalgte
Store Balletskoledag på Det Kongelige Teater i København den 30. marts 2025. Plan for dagen kommer. Stefanos er tovholder.
Køb af billetter – se opslag på Viggo.
Den Danske Balletpris – 29.-30. marts i Sønderborg
Se opslag på VIGGO. Karin er tovholder.
Skolens butik med salg af dresscode med mere “Piruetten” er åben
Butikken vil være fysisk åben hver mandag, og første lørdag i hver mdr.
På skolens hjemmeside kan man se, hvilke varer der kan købes i “Piruetten” under pkt. dresscode.
Ses også her Piruetten
Spørgsmål og alle henvendelser kan/skal sendes til “Piruetten” på mail piruetten@kglteater-odense.dk
Det er vigtigt, at det kun er denne mail, I bruger til at kontakte “Piruetten” på.
Arbejdsdag alle forældre
Søndag d. 6. april kl. 10.00 – 15.00 mere info. om opgaver osv. kommer.
Vi ønsker alle en rigtig god vinterferie.
Inge Fjord
Forstander