Årsplan – biologi 9. klasse 24/25
Bæredygtig energiproduktion:
Danmark har et mål om at være uafhængig af kul, olie og gas i 2050?
De fossile brændstoffer; olie, kul og naturgas er de mest anvendte energikilder i verden og de har konsekvenser for mennesker og dyrs levevilkår.
I dette forløb skal vi genopfriske kulstofkredsløbet og lære om verdens mest væsentlige sundheds- og miljøproblemer, men også om, hvordan de kan løses.
Fællesfagligt fokusområde (FFF) med biologi og fysik/kemi.
Celler og DNA
Alle celler i kroppen, dog lige med undtagelse af kønscellerne, har fuldstændig ens DNA.
I alle celler finder man altså alle de opskrifter, der er brugt til at lave dig. Men hvordan kan det så være, at der er nogle celler, der udvikler sig til at blive hudceller eller nerveceller, hvis de alle sammen indeholder det samme genetiske materiale?
Vi genopfrisker viden om cellernes opbygning, organellernes funktioner, og går i dybden med mitose og meiose og proteinsyntese.
Emnet lægger op til det efterfølgende FFF.
Stråling
Der er stråling overalt omkring dig. Du mærker den direkte på din hud i solskinsvejr, og din tandlæge har sikkert brugt stråling, når hun har taget billeder af dine tænder.
I dette forløb skal vi arbejde med, hvordan stråling kan være farlig for både sundhed og miljøet, men også helbrede sygdomme og skabe nye muligheder og alternativer indenfor hygiejne og fødevarer.
Forløbet er et tværfagligt FFF. (Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår)
Styrer generne dit liv? -genetik og arvelighedslære
Alle celler i kroppen, dog lige med undtagelse af kønscellerne, har fuldstændig ens DNA i cellekernen. I alle celler finder man altså alle de opskrifter, der er brugt til at lave dig.
I dette forløb sættes der fokus på begreberne DNA, gener og kromosomer og proteinsyntesen. Vi arbejder med Mendels arvelighedslære og lære at bruge et krydsningsskema
Bioteknologi
Bioteknologi kan give dig brød og ost, men det er også teknologi, som fx kan skabe selvlysende kaniner, måske kurere kræft, være en del af løsningen på verdens fødevareproblematik eller måske lave en kopi af dig! I dette forløb skal vi blive klogere på alle de fantastiske muligheder og spændende dilemmaer, der findes inden for bioteknologi.
Dette FFF-forløb (Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår)
Immunforsvaret
Du bliver hele tiden angrebet af mikroorganismer. De bor inde i dig, uden på dig og i dine omgivelser. De fleste er uskadelige, men nogle kan gøre dig alvorligt syg. Heldigvis har kroppen et forsvar, som altid er parat til at tage kampen op mod mikroorganismernes angreb. Vi få viden om smitsomme sygdomme og hvordan immunforsvaret er opbygget og fungerer.
Jagten på Vacciner
I kampen mod smitsomme sygdomme har vi mennesker udviklet et vigtigt våben, nemlig vacciner. Det er en opfindelse, der historisk har haft stor betydning for folkesundheden og stadig er en vigtig brik i puslespillet, når vi skal bekæmpe nye sygdomme.
Corona-virussen er et oplagt emne.
Frem mod naturfagsprøven
Efter udtræk af fællesfagligt fokusområde – tidligst 1. april – arbejder eleverne resten af skoleåret med deres problemstilling og arbejdsspørgsmål frem til den fællesfaglige naturfagsprøve.
Fagdage
I løbet af skoleåret vil der, i forbindelse med anderledes skema, blive afsat hele skoledage til naturfagsundervisningen. De er med overlæg ikke planlagt, men står åbne for indhold, hvor behovet skønnes størst og mest relevant. Eksempelvis til ekskursioner, fordybelse, aktuelle emner, etc…
Med venlig hilsen
Hasse Grauenkjær