Årsplan – fysik/kemi 9. klasse 2024/2025
Repetition
Hvad har vi med os fra mange års undervisning i naturfagene?…og hvor meget af det har vi glemt? Forløbet er en hurtig brush-up af de vigtigste pointer i naturfagene.
Vi stræber efter en fælles forståelse for, at alting er bygget op af et begrænset antal byggesten, og at disse byggesten har en række forskellige egenskaber.
Eleverne får stiftet bekendtskab med det periodiske system og meget andet igen…igen.
Verdens energiforsyning
Forløbet starter med at undersøge, hvad energi er for en størrelse og i hvilke former den optræder.
Dernæst genopfrisker vi elektromagnetisme og laver forsøg med el-produktion/induktion.
Der er udfordringer ved distributionen af elektricitet som vi kommer til at løse bedre.Og ikke mindst om der er bedre alternativer til den nuværende energi produktion.
Forløbet er et tværfagligt FFF . (FællesFagligt Fokusområde med bio og geo- Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan)
Stråling
Forløbet bevæger sig fra atomets opbygning, hvorfor nogle isotoper er radioaktive, og over forskellige typer af radioaktivitet og deres egenskaber. Vi undersøger faremomenterne ved ioniserende stråling og i lige så høj grad anvendelsesmulighederne.
Undervejs vil vi arbejde og lave forsøg med UV-, IR- og mikrobølge stråling.i
Forløbet er et tværfagligt FFF. (Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår)
CO2 og andre drivhusgasser
Dette fællesfaglige forløb mellem fagene biologi, geografi og fysik/kemi har til opgave at belyse det af læseplanen for fysik/kemi fastlagte problemfelt “Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer”. Målet med undervisningsforløbet er, at eleverne kan forklare, hvordan mennesket gennem udledning af drivhusgasser er medvirkende til at påvirke den globale opvarmning og skubbe til balancen i carbonkredsløbet.
Plast
Ét af det forrige århundredes opfindelser, der har haft størst indflydelse på vækst og velfærd i den vestlige verden, men har også haft utilsigtede konsekvenser for mennesker, dyr og miljø.
Vi undersøger og eksperimenterer: hvad? hvornår? hvilke typer? hvordan? hvorfor? hvad hvis? Og undersøger og forsøger at fremstille bæredygtige alternativer.
Fødevareproduktion – landbrug
Det danske landbrug ligger helt i verdenstoppen i forhold til udbytte, effektivitet og kvalitet.
Vi undersøger, hvad der er optimalt eller begrænsende for en plantes vækst, og planter selv.
Hvad kendetegner økologi og konventionelt? Hvilke udfordringer, fordele og konsekvenser er der?…og hvorfor kan alle ikke blive enige om, hvad der er bedst? Og hvilke konsekvenser har det for især vandmiljøer?
Forløbet er et tværfagligt FFF. (“Den enkelte og samfundets udledning af stoffer” og “Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget”)
Frem mod naturfagsprøven
Efter udtræk af FFF- FællesFagligtFokusområde – tidligst 1. april – arbejder eleverne i grupper resten af skoleåret med deres problemstilling og arbejdsspørgsmål frem mod den fællesfaglige naturfagsprøve.
I løbet af skoleåret vil der, i forbindelse med anderledes skoledage, blive afsat hele fagdage til naturfagsundervisningen. De er med overlæg ikke planlagt, men står åbne for indhold i forhold til, hvor behovet skønnes størst og relevant. Eksempelvis til ekskursioner, fordybelse, aktuelle emner, etc…
God arbejdslyst
Hasse Grauenkjær