Dans i indskolingen I indskolingen danser man hver dag, og i undervisningen er vægten på leg, små trin og glæden ved at danse og bevæge sig til musik. Hovedtanken bag undervisningen er, at eleverne skal lege teknikken ind og danse den ud. Der arbejdes ligeledes med motorik og rytmik, samt smidigheds- og konditionstræning, så eleverne får et stort kendskab til sin egen krops formåen. Hvert forår afholder alle klassetrin danseevalueringer, som er en fejring og visning af alt det, som man har lært i dansesalene i løbet af skoleåret. Balletskolen arrangerer årlige forestillinger og optrædener, der er med til at give eleverne erfaring og indblik i det professionelle arbejde som scenekunstner. Derfor arbejdes der i den daglige undervisning også med improvisation, præsentation og sceneforberedende arbejde. Eleverne får derudover erfaring og kendskab til scenelivet, idet skolen har et tæt samarbejde med andre kulturinstitutioner i Odense blandt andet Odense Teater, Teater Momentum og Odense Symfoniorkester. Friskolen for dig Skriv til os Navn * E-mail * Telefonnummer Besked0 / 180 Send din besked Please do not fill in this field.