1
mar 2019

Det Kongelige Teater Balletskolen Odense søger:

Klassisk balletunderviser

Det Kongelige Teater Balletskolen Odense søger en passioneret og dedikeret underviser til klassisk ballet i målgruppen 5. klasse til og med 4.g.

Det er en forudsætning, at du har en solid erfaring inden for klassisk ballet som kan matche skolens profil om at uddanne næste generation af dansere.

Du får, sammen med det øvrige fakultet, en unik mulighed for at være med til at præge og udvikle vores elever inden for klassisk ballet. Der er tale om en deltidsansættelse (på ca. 70 pct.). Start 1. august 2019.

Det Kongelige Teater Balletskolen Odense er en moderne friskole, der tilbyder en enestående grunduddannelse inden for klassisk ballet og moderne dans i et læringsmiljø, hvor dans, dannelse og boglig uddannelse danser sammen. Vi uddanner børn og unge fra 0. klasse til 4.g. og tilstræber, at undervisningen er på så højt et teknisk og kunstnerisk niveau, at det giver adgang til professionelle bachelor- og diplomuddannelser.

Vi tilbyder en livlig og dedikeret arbejdsplads med medarbejdere, der brænder for at skabe en kunstnerisk grunduddannelse, hvor alle elever når deres fulde potentiale. Vi tilstræber åbenhed, samarbejde, engagement og arbejdsglæde.

For yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte kunstnerisk leder Morten Innstrand på mi@kglteater-odense.dk

Ansøgningen sendes til mi@kglteater-odense.dk senest den 15. marts 2019.

Vi opfordrer både danske og udenlandske ansøgere til at søge stillingen.

Du får gode ansættelsesforhold og løn efter kvalifikationer.

Engelsk tale er ikke en hindring, hvis du er den rette kandidat. For english version please see here: Teacher for classical ballet