Gartneriet, førskole (forårs SFO) 0., 1. og 2. klasse
Balletskolens indskoling går fra førskole (forårs SFO), 0., 1. og 2. klasse, den giver eleverne et stærkt kreativt, motorisk og bogligt fundament.
Når eleverne begynder i Gartneriet, starter de i en heldagsskole.
Tidspunkter for Gartneriet ser således ud:
Førskole (forårs SFO) har planlagt aktivitet fra 8.15 til 12.15, før og efter SFO tid.
0. klasse går i Læseskole fra 8.15 til kl. 13.15, derefter er SFO tid.
1. klasse går i Læseskole fra kl. 8.15 til kl. 14.00, derefter der SFO-tid.
2. klasse går i Læseskole fra kl. 8.15 til kl. 14.00, derefter der SFO-tid.
Der er morgen-SFO på Balletskolen mellem kl. 7.00-8.00. Læs mere om Morgen-SFO her.
Skolen åbner hver morgen kl. 07.50 for de øvrige elever, og der er således ikke adgang på skolen før dette tidspunkt, med mindre man tilkøber morgen SFO.
For alle tre klassetrin er der integreret en times danseundervisning dagligt. Undervisningen forudsætter disciplin og målrettethed og, at man kan træne både fokuseret og engageret.
Målsætningen for Gartneriet er:
- At udvikle dansetalenter i klassisk ballet og moderne dans.
- At være væksthus for den klassiske Balletlinje og for den moderne Danselinje.
- At være en kulturinstitution for elever med åbenbare dansetalenter og kunstneriske talenter.
- At eleverne efter 2. klasse har udviklet deres tekniske og kunstneriske danseniveau, så de har forkundskaber til at gå til optagelsesprøve ind i skolens 3. klasse.
- At være professionelle i vores arbejde fagligt, kunstnerisk såvel som pædagogisk.
Ved udgangen af 2. klasse tilbydes alle elever en optagelsesprøve, som skal bestås for at fortsætte i 3. klasse. Hvis eleven består optagelsesprøven fortsætter eleven på mellemtrinnets (3.-4. klasse) fælles danse- og balletlinje. Alle elever i 3. og 4. klasse modtager samlæst undervisning i klassisk ballet og moderne dans og evalueres derfor på lige vilkår indenfor klassisk ballet og moderne dans. Dette er en forsøgsordning. Læs mere nedenfor i dokumentet Evaluering/eksamen.
Hvis elevernes talent ikke har udviklet sig som forventeligt og eleven derfor ikke bliver tilbudt optagelse betyder det, at man ikke kan fortsætte på skolen. Skolen vil i disse tilfælde altid have haft en dialog med forældrene inden optagelsesprøven.
Fagplaner Gartneriet - dans