Undervisningsplan for Billedkunst
Formål:
Eleverne skal i faget billedkunst udvikle kompetencer til at opleve, producere og analysere billeder. Eleverne skal blive i stand til at iagttage, reflektere og bruge billedsprog i kommunikative og innovative processer.
Stk. 2. Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og digitale billeder tilegne sig færdigheder i og viden om kunst, medier og andre visuelle udtryks- og kommunikationsformer som grundlag for at udtrykke sig gennem billeder og andre visuelle former.
Stk. 3. I faget billedkunst skal eleverne som deltagere i og medskabere af kultur og som del af deres kreative udvikling og æstetiske dannelse udvikle deres kundskaber om kunstens og mediekulturens billedformer, som de fremstår i lokale og globale kulturer.
Kompetenceområder:
- Billedfremstilling
Billedfremstilling handler om at kunne udtrykke sig i og eksperimentere med mange slags billeder.
Undervisningen skal give mulighed for at fremstille konkrete værker ved for eksempel at tegne, male, lave skulpturer eller arbejde med digitale billeder.
Emner i årsplanen kan fx være: Fra mælkekarton til grønlands bygd, Engle, SKOlestart.
- Billedanalyse
Billedanalyse kræver, at eleverne kan tale om og vurdere, hvordan billeder bliver brugt i forskellige kulturer og fag.
Samtalerne kan tage udgangspunkt i både egne og andres billeder. Samtalerne kan fx handle om billedets genre, komposition og funktion.
Emner i årsplanen kan fx være: Claude Monet og impressionismen, Lyset i Skagen, Kender du Van Gogh?
- Billedkommunikation
Billedkommunikation drejer sig om at kunne kommunikere gennem billeder.
Der er fokus på at give idéer, tanker og budskaber en visuel form. En udstilling på skolen er en konkret og let tilgængelig måde at præsentere sine værker på. Det er også relevant at se på billeders budskaber og have fokus på visuel kommunikation. Der kan være fokus på både analoge og digitale billeder og udstillinger.
Emner i årsplanen kan fx være: Kroppen i kunsten, Popart, Byens skulpturer og statuer.
Kompetencemål:
Kompetenceområde | Mål efter 2. kl. | Mål efter 5. kl |
Billedfremstilling | Eleven kan udtrykke sig plane, rumlige og digitale billeder. | Eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering |
Billedanalyse | Eleven kan samtale om egne og andres billeder. | Eleven kan vurdere billeders anvendelse inden for forskellige kultur- og fagområder. |
Billedkommunikation | Eleven kan kommunikere gennem billeder. | Eleven kan udtrykke idéer og betydninger visuelt. |
Læs mere om fagets mål her:
https://emu.dk/sites/default/files/2020-09/GSK_F%C3%A6llesM%C3%A5l_Billedkunst_2020.pdf
Faghæfte 2019 Billedkunst – læs her:
På Det Kongelige Teater – Balletskolen Odense er faget repræsenteret med to ugentlige lektioner fra 1. – 4. klasse. I 5. og 6. klasse én time pr. uge.