Undervisningsplan for Historie
Formål:
Eleverne skal i historie opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologiske overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige med dansk kultur og historie.
Stk. 2. Eleverne skal arbejde analytisk og vurderende med historiske sammenhænge og problemstillinger for at udbygge deres forståelse af menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne og opnå indsigt i kontinuitet og forandring.
Stk. 3. Elevernes historiske bevidsthed og identitet skal styrkes med henblik på, at de forstår, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte. Derved opnår eleverne forudsætninger for at leve i et demokratisk samfund.
Kompetenceområder:
- Kronologi og sammenhæng
Som fag beskæftiger historie sig med tolkninger af menneskers samfundsmæssige liv i et forandringsperspektiv. Her er kronologi et centralt begreb.
Kronologien er med til at give overblik over historien. Kronologi er således afgørende for, at eleverne får indsigt i udvikling og sammenhænge. Undervisningen kan styrke elevernes forståelse ved at udstille væsentlige begivenheders placering rent visuelt. Denne visning af begivenheder, der indgår i emner og temaer, kan være både tidsmæssigt og geografisk funderet.
Emner i årsplanen kan fx være: Stenalderen, Barndom gennem tiden, Skolen i gamle dage.
- Kildearbejde
I faget historie bruges det udvidede kildebegreb. Det vil sige, at kilder kan forstås som spor, medier og andre udtryksformer, der kan give viden om en historisk problemstilling.
Undervisningen skal sætte fokus på fortolkninger, der bliver formidlet som fortalt historie. Evnen til at håndtere kilder og arbejde kildekritisk skal bygges op gennem forløbet, så eleverne kan forstå, tolke og udvælge relevante kilder, når de skal arbejde med problemstillinger i faget. Derfor skal der allerede fra start arbejdes med tilpassede kildekritiske begreber og metoder. Kildekritik skal være en fast del af arbejdet med alle emner og temaer.
Emner i årsplanen kan fx være: Hvordan arbejder arkæologen?, Kildekritik – hvad er det? – men kildekritik er en fast del af alle emner.
- Historiebrug
Vores viden om fortiden er sat sammen som fortalt historie.
Historiebrug handler om måden, den fortalte historie bliver sat i scene på, og om måden vi beskæftiger os med historie på, altså vores omgang med historien. Undervisningen skal skabe forståelse for, bevidsthed om og kritisk sans i forhold til, hvordan historie bliver brugt. Der skal også lægges vægt på elevernes egen brug af historien. Der skal lægges vægt på arbejdet med – og senere analyse af – eksempler på forskellige tiders produktion og brug af historie.
Emner i årsplanen kan fx være: Demokrati – og hvad så?, Min familie er historie, Kirke og konge, Konspirationsteorier.
Det Kongelige Teater – Balletskolen Odense følger vejledende timetal i historie.
Kompetencemål:
| Kompetence- område | Mål efter 4. klasse | Mål efter 6. klasse | Mål efter 9. klasse |
| Kronologi og sammenhæng | Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv. | Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder. | Eleven kan på baggrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger. |
| Kildearbejde | Eleven kan anvende kilder til at opnå viden om fortiden. | Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at gøre rede for fortolkninger af fortiden. | Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger. |
| Historiebrug | Eleven kan fortælle om, hvordan mennesker er påvirket af og bruger historie. | Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum. | Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid. |
Læs mere om fagets mål her:
https://emu.dk/sites/default/files/2023-06/gsk_historie_f%C3%A6lles%20m%C3%A5l%202023.pdf
Faghæfte 2019 Historie – læs her:
Kanon
Historiekanon indeholder 29 punkter med nedslag i Danmarks og verdens historie.
Eleverne skal stifte bekendtskab med alle kanonpunkter i løbet af deres skoletid, men de behøver ikke indgå med samme fylde. Efter 9. klasse skal alle kanonpunkter have været inddraget i undervisningen. De 29 punkter skal være en del af undervisningen, når det giver mening i forhold til de emner og temaer, du underviser i. Arbejdet med punkterne må ikke overskride 25% af den samlede undervisningstid.
Ertebøllekulturen
Tutankhamon
Solvognen
Kejser Augustus
Jellingstenen 970
Absalon
Kalmarunionen 1397
Columbus 1492
Reformationen 1517
Christian 4. 1577
Den Westfalske Fred 1648
Statskuppet 1660
Stavnsbåndets ophævelse 1788
Stormen på Bastillen 1789
Ophævelsen af slavehandel 1792
Københavns bombardement 1807
Grundloven 1849
Stormen på Dybbøl 1864
Slaget på Fælleden 1872
Systemskiftet 1901
Kvinders valgret 1915
Genforeningen 1920
Kanslergadeforliget 1933
Augustoprør og jødeaktion 1943
FN´s Verdenserklæring om Menneskerettigheder 1948
Energikrisen 1973
Murens fald 1989
Maastricht 1992
Nordatlanten og Rigsfællesskabet
11. sepmteber 2001
Prøve- og karakterfag:
Historie er et prøvefag og indgår sammen med samfundsfag, kristendom, skriftlig engelsk, skriftlig tysk og mundtlig tysk i den humanistiske udtrækspulje.
Prøven med selvvalgt problemstilling er en praktisk-mundtlig prøve, som enten aflægges individuelt eller i grupper af 2-3 elever.
Prøven bygger på, at eleven/gruppen trækker et emne eller tema, der er kendt fra opgivelserne, og altså fra undervisningen. Et emne/tema er et bredt, fagligt fokusområde, der rummer flere faglige problemstillinger. Eleverne indkredser på baggrund af det lodtrukne emne/tema ét delemne og én problemstilling, som de via højst 5 kilder fordyber sig i og planlægger en fremlæggelse af. Som en del af arbejdet fremstiller eleverne et produkt, der bidrager til og understøtter besvarelsen af problemstillingen. Ud fra hver gruppes problemstilling formulerer læreren 2-3 analyserende, fortolkende eller perspektiverende spørgsmål, som inddrager fagets kompetenceområder. De lærerstillede spørgsmål er ekstemporale.
Prøven omfatter besvarelse/belysning af elevernes valgte problemstilling, med inddragelse af kilder og produkt, samt elevernes besvarelse af de lærerstillede spørgsmål. Dette foregår som en faglig samtale på baggrund af det samlede prøvemateriale. Prøvetid (inklusiv votering) er: 25 minutter for én elev, 40 minutter for to elever og 55 minutter for tre elever. Der gives individuelle karakterer.
På baggrund af den mundtlige præstation i den daglige undervisning, gives der to gange årligt en terminskarakter og afsluttende en årskarakter i faget.