Undervisningsplan for Samfundsfag
Formål:

Eleverne skal i samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne skal opnå kompetencer til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund.

Stk. 2. Eleverne skal opnå forudsætninger for udvikling af kritisk tænkning og et værdigrundlag, så de kan deltage kvalificeret og engageret i samfundet. Eleverne skal opnå forståelse af, hvordan mennesker både påvirkes af og kan påvirke samfundet, og de skal kunne forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv.

Stk. 3. Eleverne skal forholde sig til demokratiske grundværdier og spilleregler med henblik på deres egen deltagelse i samfundet.

Kompetenceområder:

• Politik

Området politik skal udvikle elevernes evne til at tage stilling til politiske problemstillinger og forslag til handlinger.

Det gælder problemstillinger fra globalt til lokalt niveau. Der skal være fokus på demokrati, ideologier, medier, partier og rettigheder i ind- og udland. Undervisningen skal arbejde med forståelse af det politiske system samt dansk og international politik.

Emner i årsplanen kan fx være: Partipolitik, Folketings- eller kommunalvalg, Ideologier, Den fjerde statsmagt

• Økonomi

Området økonomi handler om både privatøkonomi, samfundsøkonomi og markedsøkonomi samt elevernes evne til at tage stilling og handle i forhold til dette.

Undervisningen skal give grundlag for at forholde sig til økonomiske problemstillinger. Det kan ske gennem indsigt i både globale og lokale forhold og gennem fokus på elevens egen adfærd som forbruger. Der skal også lægges vægt på økonomisk vækst og bæredygtighed.

Emner i årsplanen kan fx være: Det økonomiske kredsløb, Bæredygtig økonomi, Forbrug, Styr på økonomien, Farvelfærd

• Sociale og kulturelle forhold

Dette område omhandler at kunne tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge.

Samfundsfaglige begreber kan hjælpe eleverne til at forstå, hvordan identitet er påvirket af de sociale og kulturelle omgivelser, de vokser op i. Der skal være fokus på vigtige begreber, og på hvordan eleven kan påvirke sine omgivelser gennem aktiv deltagelse.

Emner i årsplanen kan fx være: Hvem er jeg?, Social ulighed, Levevilkår og livsformer, Kultur

• Samfundsfaglig metode

De samfundsfaglige metoder er en del af alle fagets områder.

Metoderne skal derfor være en del af undervisningen i hvert enkelt område, når det er relevant. Der skal være fokus på at undersøge, formidle, søge information, læse, skrive og se på statistik, og der skal undervises konkret i de forskellige metoder. Desuden skal der være plads til at tænke over og tage stilling til de forskellige emner.

De samfundsfaglige metoder understøtter årsplanens emner. En årsplan rummer alle metoder, så eleverne undervises og trænes alsidigt i at bruge forskellige tilgange til faget.

Undervisningen indeholder en problemorienteret tilgang til emner/temaer, ligesom eleverne arbejder med forskellige kulturteknikker, der benyttes som redskaber til erkendelse og formidling. Eleverne skal opleve arbejdet med kildekritik som en naturlig arbejdsproces i faget. Kildekritik er en grundlæggende metode samfundsfag og skal dermed også være en del af den daglige undervisning. 

PåFaget er repræsenteret med 2 lektioner pr. uge i 8. og 9. klasse.

Kompetencemål:

Kompetenceområde	Mål efter 9. klasse
Politik	Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger.
Økonomi	Eleven kan tage stilling til økonomiske problemstillinger og handle i forhold til egen økonomi og samfundsøkonomien.
Sociale og kulturelle forhold	Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.
Samfundsfaglige metoder	Eleven kan anvende samfundsfaglige metoder.

Læs mere om fagets mål her:

https://emu.dk/sites/default/files/2019-08/GSK.%20Fælles%20Mål.%20Samfundsfag.pdf

Faghæfte 2019 Samfundsfag – læs her:

Samfundsfag

Prøve- og karakterfag:

Samfundsfag er et prøvefag og indgår sammen med historie, kristendom, skriftlig engelsk, skriftlig tysk og mundtlig tysk i den humanistiske udtrækspulje. 

Prøven med selvvalgt problemstilling er en praktisk-mundtlig prøve, som enten aflægges individuelt eller i grupper af 2-3 elever.

Prøven bygger på, at eleven/gruppen trækker et emne eller tema, der er kendt fra opgivelserne, og altså fra undervisningen. Et emne/tema er et bredt, fagligt fokusområde, der rummer flere faglige problemstillinger. Eleverne indkredser på baggrund af det lodtrukne emne/tema ét delemne og én problemstilling, som de via højst 5 kilder fordyber sig i og planlægger en fremlæggelse af. Som en del af arbejdet fremstiller eleverne et produkt, der bidrager til og understøtter besvarelsen af problemstillingen. Ud fra hver gruppes problemstilling formulerer læreren 2-3 analyserende, fortolkende eller perspektiverende spørgsmål, som inddrager fagets kompetenceområder. De lærerstillede spørgsmål er ekstemporale.

Prøven omfatter besvarelse/belysning af elevernes valgte problemstilling, med inddragelse af kilder og produkt, samt elevernes besvarelse af de lærerstillede spørgsmål. Dette foregår som en faglig samtale på baggrund af det samlede prøvemateriale. Prøvetid (inklusiv votering) er: 25 minutter for én elev, 40 minutter for to elever og 55 minutter for tre elever. Der gives individuelle karakterer. 

På baggrund af den mundtlige præstation i den daglige undervisning, gives der to gange årligt en terminskarakter og afsluttende en årskarakter i faget.