Formål
Eleverne skal udvikle kompetencer til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt, så de kan anvende tysk nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige liv. Eleverne skal samtidig udvikle deres sproglige bevidsthed og fremmedsprogsindlæring samt styrke deres kulturelle og interkulturelle forståelse gennem kulturmøder.
Stk. 2. Gennem oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken skal elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre fremmes. Eleverne skal herved få tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling.
Stk. 3. Faget tysk skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse.
Kompetenceområder
Fremmedsprogsundervisningen skal udvikle elevernes kommunikationsfærdighed på målsproget samt udvikle deres interkulturelle forståelse, så de kan kommunikere hensigtsmæssigt med mennesker fra andre kulturelle grupper. Sprog er mundtlig og skriftlig kommunikation, og kommunikation foregår altid i en kulturel og samfundsmæssig kontekst. På denne baggrund har faget tre sammenhængende kompetenceområder, der overlapper, interagerer med og påvirker hinanden i et tæt samspil. Figur 1: De tre kompetenceområder for tysk
Kompetencemål
Kompetenceområde | Efter 7. klassetrin | Efter 9. klassetrin |
Mundtlig kommunikation | Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog. | Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog. |
Skriftlig kommunikation | Eleven kan kommunikere på tysk skriftligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog. | Eleven kan kommunikere på tysk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog. |
Kultur og samfund | Eleven kan sammenligne eksempler på tysksproget kultur og egen kultur. | Eleven kan forstå og anvende forståelse for kultur. |
Læs mere om fagets mål her:
https://emu.dk/sites/default/files/2020-09/GSK_F%C3%A6llesM%C3%A5l_Tysk.pdf
Faghæfte 2019 Tysk – læs her:
https://emu.dk/sites/default/files/2020-09/GSK_Fagh%C3%A6fte_Tysk_2020.pdf