Læseskolen har en læsevejleder tilknyttet, som i samarbejde med skolens lærere indgår i screeningen og testningen af elever på alle klassetrin. 

Læsevejlederen kan også hjælpe og vejlede forældre med børn, der har læse-/skrivevanskeligheder, ligesom hun kan spare med lærere i forhold til den daglige undervisning.

 

Elever, der er testet ordblinde, indgår i et forløb med en af læseskolens lærere med henblik på at blive hjulpet godt i gang med brugen af de nødvendige it-redskaber og strategier til skolearbejdet. Derudover er der også fokus på at få skabt et trygt og brugbart fællesskab, hvor ordblinde elever på tværs af klasserne kan spare med hinanden og dele viden og erfaringer, som kan komme alle til gode.