Antimobbestrategi 

Overordnet definition – hvad forstår vi ved mobning

Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver udstødt fra fællesskabet. Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik. Det handler om dårlige mønstre – ikke dårlige børn. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling. For at undgå mobning skal vi opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle.

Mobning opstår primært af tre overordnede grunde: 

1) Manglende sammenhold i klassen – Når en gruppe børn ikke har noget positivt at være sammen om, så kan det ske, at de i stedet samler sig om at udstøde en fra gruppen.  

2) Manglende forståelse for hinanden – Når en gruppe børn ikke forstår hinanden, bliver tolerancen over for dem, der er anderledes, udfordret.

3) Stor kedsomhed – Hvis en gruppe børn ikke kan finde på noget positivt at lave, finder de måske sammen om noget negativt. 

(Helle Rabøl Hansen, Grundbog mod mobning)

Mål og tegn
Balletskolen har 0-tolerance overfor mobning. Målet er, at elevernes sociale trivsel stiger hvert år. Dette måles via den nationale trivselsmåling.

Sådan forebygger vi mobning på Balletskolen
Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning. Derfor arbejder vi på Balletskolen på at sikre gode klassefællesskaber, hvor alle bliver respekteret for den, de er. Sammenhold i klassen kan komme af mange ting: fælles interesser, fælles skoleprojekter, fælles stolthed over at være en god klasse, gode kammerater m.m. Tydelig klasseledelse er et eksempel på en metode til at skabe sammenhold i en klasse. 

Skolens elevråd er i samarbejde nået frem til følgende VÆRDIORD for skolen:

  • GODHED
  • HENSYN

Disse VÆRDIORD er elevernes vigtige pejlemærker i forebyggelsen af mobning.

 

Handling
Gennem undervisning…

  • Ugentligt klassemøde på alle årgange. 
  • Sociale spilleregler er tydelige i klassen. 
  • Tydelig og fælles klasseledelse på årgangene. 

I frikvarterene…

  • Gårdvagtsordning – engagerede/deltagende.

På tværs af klasserne…

  • Skyggeordning
  • Morgensang
  • Elevråd
  • Trivselsdag
  • Lejrtur (Houens Odde)
  • Træningstur
  • Forestillinger
  • Produktioner

Forældrekontakt…

  • Skole-hjemsamtaler
  • Forældremøder.
  • VIGGO (skolens kommunikationsplatform)
  • Fredagsbrev

Sådan håndterer vi mobning på Balletskolen
Hvis elever eller forældre ser eller oplever mobning på Balletskolen, skal de fortælle en af klassens nærmeste voksne om situationen. Er det en medarbejder, som observerer mobning, håndteres situationen direkte i teamet. Undgå at diskutere om der er tale om mobning. Når en forælder, elev eller fagperson fortæller om mobning, er det tegn på, at mindst en elev ikke trives. Der er altid mange sider af en sag. Det væsentlige er at fokusere på, hvordan en positiv ændring opnås, så alle fremadrettet føler sig trygge og inkluderede i fællesskabet.

Handling
I klassen / elevgruppen…

  • I første omgang handler teamet i forhold til mobningen. Derefter kan eksterne samarbejdspartnere inddrages med henblik på at observere klassens fællesskab og give værktøjer til forbedring af fællesskabet. 
  • Samtale i klassen.

I personalegruppen…

  • Problematikken behandles ved personalemøder.

I forældresamarbejdet…

  • Forældrene involveres (evt. via telefon eller et forældremøde)

Sådan bidrager forældre til forebyggelse af mobning på Balletskolen
Forældrene er en stor del af forudsætningen for det gode fællesskab i en klasse.
Et godt fællesskab forhindrer mobning. Gode klassefællesskaber er samtidig forudsætningen for stærke læringsmiljøer og god trivsel i skolen.. 

Handling
Deltagelse i forældremøder, forældrearrangementer og skole-hjem-samtaler…

  • På Balletskolen forventes det, at alle elever er repræsenteret med mindst en forælder ved samtlige forældremøder, forældrearrangementer/sociale arrangementer og til skole-hjemsamtaler. Ved deltagelse i arrangementer, møder og samtaler viser forældrene deres børn, at skolen er vigtig, og samtidig bidrager forældrene til et styrket fællesskab mellem klassens forældre. Forskning viser, at forældrefællesskab styrker børnefællesskabet.

Venner contra fællesskaber…

  • På Balletskolen skelner vi mellem venskaber og fællesskaber. I en klasse er alle elever en del af et forpligtende fællesskab. Vi forventer, at forældrene bakker op om dette fællesskab. Det betyder, at alle elever inviteres med til større ting (ex. alle drenge/alle piger/alle elever til fødselsdage eller fester i ungemiljøet). Forældre kan også bakke op om klassefællesskabet ved at lave legeaftaler med klassekammerater, som ikke nødvendigvis er bedstevennen/slyngveninden. Ved siden af fællesskabet kan hver enkelt elev have nære venskaber, disse dyrkes parallelt med fællesskabet. 

Kontaktforældre…

  • Kontaktforældrerådet søger at styrke klassens fællesskab gennem planlægning af 1 eller 2 årlige sociale arrangementer for klassen og forældrene. 

Åbenhed om udfordringer…

  • På Balletskolen opfordrer vi forældre til at være åbne om deres børns eventuelle udfordringer. Viden om et barns udfordringer skaber forståelse og empati blandt klassens øvrige forældre. Uvidenhed kan medføre det modsatte.

Sådan kommunikerer vi på Balletskolen

Tydelig og tillidsvækkende kommunikation mellem barnets voksne, forældre og medarbejdere, er en forudsætning for et godt samarbejde også i tider med udfordringer. Skolens medarbejdere kan derfor altid kontaktes via beskedsystemet i VIGGO.

 

Skriftlig og mundtlig kommunikation…
I tider uden uoverensstemmelser eller udfordringer kommunikerer vi primært skriftligt i beskedsystemet i VIGGO.. I tider med udfordringer eller uoverensstemmelser kommunikerer vi mundtligt for at mindske misforståelser. Send gerne medarbejdere en mail med ønske om opringning eller møde. 

Vi ser og oplever desværre ikke alt…
Medarbejderne har altid elevernes bedste på sinde, men samtidig er vi ikke ufejlbarlige. Hvis børn fortæller hjemme om uløste, negative hændelser i skolen, hvad end det handler om en medarbejder eller en anden elev, så undlad at drøfte hændelsen med barnet. Lyt til barnet og tag hurtig kontakt til medarbejderen, for at drøfte hændelsen voksen til voksen. 

Evaluering af antimobbestrategien

  • Antimobbestrategien skal revideres hvert år, når resultaterne fra trivselsmålingerne foreligger
  • Antimobbestrategien skal til behandling i elevrådet og på et personalemøde
  • Antimobbestrategien skal præsenteres til forældrene på skolens hjemmeside