Kongelig Sommerballet 2019

SOMMERBALLET I ODENSE - ELEVER FRA BALLETSKOLEN OG DGU VARMER OP 

Den Kongelige sommerballet har siden 2006 trukket titusinder af danskere til de gratis balletforestillinger. I år når tåspidssko, tylskørt og trikot ud til endnu flere danskere i hele landet. Sommerballettens storslåede balletoplevelser, der ellers normalt kun kan opleves på Gamle Scene i København, besøger nemlig dobbelt så mange byer som i 2018. Den 17. juni gælder det Odense.

Danserne fra Det Kongelige Teater optræder fra kl. 19.00 og før da vil elever fra Det Kongelige Teater Balletskolen Odense danse for det ventende publikum. Vi satser på godt vejr og glæder os til en herlig aften i Kongens Have.

Se omtale i Fyens.dk - hvor Rådmand Jane Jegind blandt andet udtaler: 
"Jeg håber, at rigtig mange odenseanere vil benytte denne unikke mulighed for at nyde ballettens magi i hyggelige og kendte omgivelser. I Odense er vi jo godt vant i kraft af vores fantastiske balletskole, der bidrager til byens kulturelle oplevelser både ventede og uventede steder..."