Dresscode

DressCode på balletskolen


skoleåret 2020/21
Dresscode bestilles i skolens butik PIRUETTEN.

Læs mere her om farver på dragter, antal osv.

BEMÆRK:
Du skal downloade bestillingslisten, derved kan der skrives i den - derefter sendes den udfyldte liste til Piruetten på: piruetten@kglteater-odense.dk 

Tryk på den ønskede årgang og du kommer til bestillingslisterne:

Dresscode Gartneriet (exel) 
Dresscode Gartneriet (pdf)
Dresscode 3.-4. klasse (exel)
Dresscode 3.-4. klasse (pdf)
Dresscode 5.-6. klasse (exel)
Dresscode 5.-6. klasse (pdf)
Dresscode 7.-9. klasse (exel)
Dresscode 7.-9. klasse (pdf)

Piruetten har fået sin egen hjemmeside, her finder du også alt tøj til dresscode. Hvis du har nogen spørgsmål til piruetten kan du skrive på: piruetten@kglteater-odense.dk 
Du kan gå til Piruettens hjemmeside her: Piruettenshop.dk

Se også  Retningslinjer for hår og  accessories 

Derfor er der dresscode
Det Kongelige Teater Balletskolen Odense har dresscode. Den retter sig naturligt nok hovedsageligt mod ballet- og dansetimerne. I Læseskolen er der ikke decideret dresscode, men af hensyn til eleverne selv og de voksne de omgås i skoletiden, er der nogle retningslinjer, vi beder eleverne overholde. Se retningslinjer for Læseskolen nederst på siden...

Til danse- og ballettimer er der dresscode, fordi man som danselærer skal kunne se elevens krop bevæge sig for at kunne rette og vejlede. Når farverne er koordinerede, undgår man, at enkelte skiller sig ud, og læreren kan således se både den enkelte elev samt bedømme gruppen som en homogen enhed. Det er også grunden til, at eleverne ikke må bære smykker i danseundervisningen – og fordi det kan være farligt, hvis smykkerne hænger fast under dansen.

Dresscode i dansesalene - læs flere detaljer herunder
Alle elever skal have et sæt dansetøj til hverdagstræning og et sæt til forestillinger/evaluering m.v. (performancesæt). Farver på dragt, performancesæt og lignende kan variere fra år til år - se derfor altid og bestil tøjet ifølge bestillingslisterne.

Dresskode førskole
Alle børn i førskolen skal til hver dansetime (start efter påskeferien) være klædt om til:
Piger: Lyserød trikot, skoledragt, hvide ankelstrømper (ingen sko). Pigernes hår skal være opsat i knold. Der må ikke være hårpynt, og der skal bruges hårnet.
Drenge: Hvid dansedragt, leggings (grå performance), hvide strømper (ingen sko).
Herudover skal alle børn have et joggingsæt (trøje+buks) med skolens logo samt løbesko.

Dresscode - Gartneriet
Alle børn i Gartneriet skal til hver dansetime være klædt om til:
Piger: Skoledragt, lyserødt trikot, hvide strømper eller lyserøde springsko (danselæreren giver besked). De skal også have et hvidt tutu (skørt). Pigernes hår skal være opsat i knold. Der må ikke være hårpynt, og der skal bruges hårnet.
Drenge: Hvid dansedragt, navy leggings, hvide strømper og hvide springsko (danselæreren giver besked).
Herudover skal alle børn have et joggingsæt (trøje+buks) med skolens logo samt løbesko.

Dresscode til ballet
3.-9. kl. piger: Skoledragt, lyserødt trikot (med hul til fod), lyserøde springsko. For Balletlinjen skal evt. tåspidssko altid medbringes. Pigernes hår skal være opsat i knold. Der må ikke være hårpynt, og der skal bruges hårnet.
3.-9. kl. drenge: Hvid dansedragt, blå leggings, hvide springsko, hvide strømper. Fra 5. klasse anvender drengene hudfarvet dansebælte. 
  
Herudover kan eleverne vælge at medbringe tætsiddende overtrækstøj til opvarmning (kun gråt). Tøjet bruges KUN bruges under opvarmningen.

Dresscode til moderne dans
3.-4. kl. piger: Skoledragt (navy), sort trikot med hul til fod eller stirrup, springsko, pigernes hår skal være opsat i knold.
3.-4. kl. drenge: Hvid dansedragt, blå leggings.
5.-9. kl. piger: Skoledragt (navy), sort trikot med hul til fod eller stirrup, footundeez eller bare fødder. Pigernes hår skal være helt opsat.
5.-9. kl. drenge: Hvid dansedragt, blå leggings, bare fødder eller footundeez. 

Herudover kan eleverne vælge at medbringe tætsiddende overtrækstøj til opvarmning. Dette tøj skal være (gråt) og må KUN bruges under opvarmningen.

Extra danseudstyr
Alle piger fra 5.-9. klasse SKAL have en hudfarvet underdragt og for 7.-9. kl. en hudfarvet danse-bh + hudfarvet g-strengstrusse, og hudfarvede hotpants til forestillingsbrug.

Når vi er på træningstur eller træner ude af huset gælder samme regler som i den daglige træning, med mindre andet er blevet sagt. 

ER MAN IKKE I DRESSCODE, TRÆNER MAN IKKE MED!

Performancesæt
Ved alle former for optræden, træningsture og gæstelærere skærpes kravene til dresscode: Her anvendes performancesættet.
0.-9. klasse piger: Hvid skoledragt, hvidt skørt (gartneri bruger deres hvide tutu)
0.-9. klasse drenge: Hvid skoledragt, grå leggings

Overtrækstøj
Alle elever, klassisk balletelever og moderne danseelever, skal desuden have et sæt overtrækstøj i sort, mørkeblåt eller gråt med skolens logo og barnets navn. Dette bestilles ved Dybdahl.

Dybdahl erhvervstøj
Log ind på denne måde:
Tryk på: Kundelogin
Vælg knappen: B2C Login (for foreninger og skoler)
Brug koden: DKT2019


Læseskolen
I Læseskolen er der ikke decideret dresscode, men af hensyn til eleverne selv og de voksne, de omgås i skoletiden, er der nogle retningslinjer, vi beder eleverne overholde:

• Ingen bare maver
• Intet udsyn til bh'er gennem ærmegab, bar ryg eller gennem meget gennemsigtige bluser
• Intet udsyn til trusser – ved lave taljer og meget korte shorts.
• Ingen meget nedringede trøjer.
Vi ved, at det er meget forskelligt, hvordan man opfatter de signaler, der sendes og modtages gennem påklædningen. Vi forsøger gennem disse regler at undgå, at signalerne misforstås eller støder.



Tilbage...